Hvorfor er privacy coins vigtige?

- May 2, 2019

Bitcoin anvender kryptografi til at skjule identiteter og har en transparent ledger (bog) der viser optegnelser over alle registrerede transaktioner på netværket og er synlig for enhver på netværket.

Yderligere vil alle på netværket kunne se ens ‘public wallets’, hvilket betyder at de kan se det beløb der er i den pågældende wallet såvel som størrelsen på de beløb der er sendt og modtaget, samt herudover public wallet adressen på afsendere og modtagere.

Her introduceres Privacy Coins (også kaldet Private Coins og som oversættes til “private mønter”), idet dens formål er at sikre anonymitet og private transaktioner, der er usynlige for andre på netværket. Dash, Monero, Zcash og PIVX er alle (de mest populære) eksempler på Privacy Coins.

Hvad er Privacy Coins og hvorfor er de vigtige?

Den grundlæggende funktion ved Privacy Coins er at de gemmer din identitet, når du foretager transaktioner. Herudover kan din cryptowallet forblive anonym og kan endda skjule beløbet på de transaktioner, du foretager.

Privacy Coins er et ganske omstridt diskussionsemne og er også en af grundene til at både myndigheder og medier har kritiseret sådanne kryptovalutaer for at være valutaer, der anvendes til illegale handler eller lign., netop fordi anonymiteten sikres.

Der kan dog argumenteres for at Privacy Coins ikke påvirker illegal handel ret meget, idet brugere der har illegale intentioner, allerede har stærke incitamenter til at skjule deres identitet og som således uanset eksistensen af Privacy Coins vil kunne finde anonymitet via andre medier.

For brugere med lovmæssige formål kan fordelene være betydelige. Anonymitet og private transaktioner sikrer dels finansiel frihed, dvs. uden at din finansielle information skal offentliggøres til netværket. Dels sikrer anonymiteten i højere grad mod at hackere vil kunne identificere brugere (typisk med en stor beholdning af kryptovaluta) og dermed undgå hackerangreb. Dette gælder særligt for virksomheder, der gerne vil holde handler eller lister over kunder og leverandører hemmelige.

PrivateSend funktionen af Dash

Dash er en Privacy Coin, idet den udover InstantSend funktionen indeholder en PrivateSend funktion.

PrivateSend er en krytpovaluta mixing service som er baseret på en såkaldt decentraliseret CoinJoin implementering. Det er Masternodes, der som en engangsvej sikrer, at transaktionerne kan foretages privat uden at de er synlige for selve blockchainen, dvs. netværket i øvrigt.

PrivateSend-funktionen foregår stadig igennem et decentraliseret netværk, idet det kræver 1000 Dash at operere en Masternode, hvilket forhindrer at én enkelt person i at kontrollere størstedelen af alle Masternodes og således centralisere netværket og dermed effektivt kunne fjerne anonymiteten.

Der findes andre Privacy Coins såsom Zcash og Monero, der tilbyder lignende anonymitetsfunktioner og uanset, at der er risiko for, at de bliver brugt til illegale handler, så kan de øvrige fordele ved hemmeligholdelse og private transaktioner ikke bestrides.

Comments are closed here.